Et ønske om at skabe forandring
Psykoterapi hjælper dig til at forstå dig selv og det, du står i. Du får øje på dine mønstre, ressourcer og nye handlemuligheder. Sammen skaber vi mere klarhed, ro og retning i dit liv. I et tempo, der giver mening for dig.
Det, du synes er svært at forklare, er ofte det vigtigste
Fra fastlåsthed til mere frihed og bevidst liv
Årsagen til at søge hjælp hos en psykoterapeut er meget
individuel. For mange mennesker er det en fastlåst situation, krise eller aktuel udfordring, som gør, at de søger hjælp med psykoterapi. Men det kan også være et ønske om personlig udvikling, at blive klogere på sig selv og egne mønstre. Psykoterapi gør dig meget mere bevidst om dine handlemønstre, styrker din selvfølelse og hjælper dig til at blive afklaret i forhold til, hvad der er vigtigt for dig. Dette gør vi blandt andet ved at arbejde med at skabe en stærkere forbindelse mellem krop og sind, skærpe bevidstheden om dine egne ressourcer, blokeringer og handlemuligheder. Jeg har nedenfor samlet nogle eksempler på, hvad andre kommer hos mig med. Måske kan du genkende dig selv? Måske er det noget helt andet, du går med lige nu. Hvis du er i tvivl er du altid velkommen til at skrive eller ringe til mig eller booke en gratis forsamtale, som kan hjælpe dig til at blive afklaret om psykoterapi er det rette for dig. Og ikke mindst om vi to er det rette match for dig.
Det, der føles som uro, overtænkning eller stærke reaktioner, er ofte dit nervesystem, der forsøger at passe på dig. I terapi arbejder vi med at forstå det – så du kan finde mere ro og tryghed i dig selv.
Hvorfor gå i terapi?
Du er her af en grund. Måske ved du ikke hvad det handler om eller hvad du skal sige. Det behøver du heller ikke. Jeg har dig - det hjælper jegvdig med. At søge hjælp er at tage dig selv alvorligt.
Her er eksempler på, hvad andre søger hjælp til hos mig:
- Et ønske om afklaring omkring en aktuel udfordrende situation
- Få hjælp til at komme igennem en svær periode i livet – fx. skilsmisse, sorg
- Manglende tillid til sig selv og egne evner
- Du har svært ved at mærke og sætte grænser i forhold til andre mennesker
- Du ønsker at få styrket dit selvværd
- Du har brug for afklaring omkring en svær relation til fx. din partner, dine
børn, forældre eller andre - Du oplever arbejdsmæssig og/eller følelsesmæssig stress
- Du savner glæde i livet
- Du har præstationsangst
- Du oplever indre tomhed eller meningsløshed
- Du føler dig fastlåst og har svært ved at se andre muligheder
- Du er optaget af, hvilken betydning din tilknytningshistorie har i dine relationer
- Eller du er nysgerrig på dig selv, dine handlemønstre og har en længsel efter at kunne forbinde dig med dig selv og andre
Hvad mine kunder siger
Blog – gå på SelvOpdagelse
Få viden om stress, angst, selvværd og inspiration til mere balance og indre ro.
Er du nysgerrig på din egen selvudvikling? Eller længes du efter mere indre ro og balance. Vil du gerne forstå dig selv og dine relationer bedre? Her finder du inspiration og værktøjer til at blive klogere på stress, angst, psykoterapi og et liv i bedre overensstemmelse med dine værdier og dit autentiske selv.
Go’ læselyst!
- Terapeuten på Bloggen
Hvorfor relationen er kernen i terapi
“Det er i mødet med dig, jeg bliver til.” (Søren Kirkegaard) Et citat, der på fineste vis indkapsler essensen af, hvad terapi ofte handler om:...
- Terapeuten på Bloggen
6 måder der hjælper dig til at mærke og sætte sunde grænser.
Lær at sætte grænser, der styrker dit selvværd, gavner din trivsel og sænker dit stressniveau Grænser er med til at skabe et balanceret forhold –...
- Terapeuten på Bloggen
Vejen til et stærkere selvværd – en rejse i selvkærlighed
Selvværd er vores fundament. Det er her du mærker og har tillid til dit eget værd og betydning. Bare fordi du er DIG. At du er værd at...
Det første skridt
Det kan kræve mod og overvindelse at række ud efter professionel hjælp. Måske ved du præcist, hvad du har brug for hjælp til. Men det kan ligeså vel være, at det endnu ikke er helt tydeligt for dig. Erkendelsen af at vi har brug for hjælp, er det allerførste vigtige skridt. Vi kan og skal ikke klare alting selv.
Ved at være her på siden kunne det tyde på, at du er ved at tage det første skridt. Det kan være, du har brug for at blive afklaret med om vi er det rette match for dig. Uanset hvilke spørgsmål, du måtte brænde inde med, så hold dig ikke tilbage. Ring eller send en mail til mig, så du kan blive afklaret med om psykoterapi er noget for dig. Så du kan tage det næste vigtige skridt.
At give det svære plads, giver mere indre ro
Det kan lyde selvmodsigende at skulle give det svære plads for at få det bedre. MEN: vi mennesker har en tendens til at fjerne os fra ubehag. Og gudskelov for det! Det er en vigtig overlevelsesmekanisme i mange situationer. Men nogle gange bruger vi så mange kræfter på at fjerne os fra vores egne svære følelser, at vi kommer til at føle os fastlåste. Eller måske endda få det endnu værre.
Når man står midt i en krise eller udfordring er det ofte forbundet med sorg, vrede og/eller angst. Det kan være svært at se noget som helst positivt eller godt i det. Og hvem vil ikke helst have det til at gå væk, når man er ked af det, bange eller vred? Men i modgangen ligger, der også en mulighed for at udvikle os som mennesker, gøre os mere bevidste om egne behov, følelser, grænser og værdier.
Personlig udvikling handler bl.a. om at vikle sig ud af mønstre, der ikke længere fungerer. Det er noget af det, som psykoterapi eller samtaleterapi kan hjælpe dig med.
Udvikling er at “vikle sig ud”
I terapien giver vi det plads, som er svært eller fylder for dig. Gennem samtale og nærvær bliver der sat fokus på at skabe balance mellem krop, sind og følelser, så du kan blive mere fri og afklaret til at leve det liv, du ønsker for dig selv.
Når vi forstår vores inderste væsen, kan vi ændre og forme livet på vores egne præmisser i stedet for på andres. Ikke styret af gamle mønstre, traumer og overbevisninger.
For at udvikle os og ændre gamle mønstre, har vi brug for tryghed. Derfor er den første og vigtigste opgave for mig som terapeut at skabe tillid og tryghed for dig, så du kan fordybe og udvikle dig i dit tempo.
Frihed til at blive den, du er
Som psykoterapeut arbejder jeg ud fra en gestaltterapeutisk tilgang, som også bygger på et eksistentialistisk livssyn. Helt enkelt betyder det, at vi har mulighed for at præge vores liv gennem de valg, vi træffer. Det er dog ikke altid, vi kan få øje på vores egen frihed til at vælge. Endsige se, hvilke alternative veje der findes. Gestaltterapien hjælper til at skabe klarhed, så du bedre kan se dine valgmuligheder. Gestaltterapien er en helhedsorienteret terapiform, og jeg søger derfor at integrere tanker, følelser, krop og ånd i sessioner med respekt for processen og dine grænser.
Jeg har arbejdet med udvikling og kommunikation hele mit liv. Og jeg VED, at når vi tør arbejde med os selv, vores gamle mønstre, vaner og overbevisninger, bliver livet så meget mere rigt.
Er vi det rette match for dig?
Som alt andet her i livet, handler det om den gode relation. Det gælder også i psykoterapi. En afgørende faktor for at få det bedste ud af terapien, er at der er god kemi. At du kan føle dig tryg og have tillid, når du skal arbejde med dig selv og det, som er svært for dig.
Du er altid velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak og stille de spørgsmål, der kan hjælpe dig til at blive afklaret og kan tage det næste vigtige skridt.
Lorem Ipsum
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.